5 fordomme om teamcoaching

”Christina, helt ærligt, kan du ikke bare kalde det noget andet end teamcoaching?  Det er måske ordet coaching, som folk tager lidt afstand til?”

Jeg har hørt mange varianter af denne sætning fra venner og bekendte, så nu har jeg fået lyst til at undersøge nogle af fordommene omkring teamcoaching. Og måske endda bryde et par af dem.

Jeg har spurgt rundt omkring i mit netværk, hvad de tænker på, når de tænker på teamcoaching. Lad os starte med den sjoveste:

1: Skal vi så sidde i rundkreds og ryge en pind?

Du må sidde i hestesko, rundkreds, eller hvad du vil. Du må også gerne stå op, hvis du har ondt i ryggen. Men nej – tossetobak er ikke en del af setuppet. 🙂

2: Så skal vi sidde dér og krænge vores sjæl ud til vores kollegaer?

Nej, du behøver ikke krænge din sjæl ud … Men hvis du spørger mig, er der ikke noget i vejen med at vise følelser på arbejdspladsen eller i teams. Tværtimod er der brug for det. Og det viser menneskelighed. Men i en teamcoachingsession bestemmer du selv, hvor meget du vil dele ud af. Tillid er fundamentet i godt teamsamarbejde. Det er teamcoachens ansvar at værne om den psykologiske sikkerhed, herunder fortrolighed og tydelige rammer, så teammedlemmer kan dele oplevelser og følelser i den grad, der stemmer overens med det, den enkelte har lyst til. Desuden etablerer teamcoachen fra start sammen med teammedlemmerne et teamcharter, der italesætter fælles værdier, måder at være på og team-spilleregler.

3: Er det ikke lidt for ’touchy-feely’?

Igen handler det om tillid. Al teamsamarbejde bygger på tillid. Tillid opnår man i teamet ved at folk tør være sårbare. Om dem selv, om fejl, om hvad der er svært, om styrker, svagheder, ved at turde være uvidende og stille ’dumme’ spørgsmål.  Patrick Lencioni, forfatter af den populære ’De fem dysfunktioner i et team’ definerer teamet som den ultimative konkurrenceparameter. Ikke noget med misforstået blødsødenhed.
I videoen her kan du på 130 sekunder høre Patrick Lencioni fortælle, hvorfor tillid og sårbarhed er hardcore:

4: Teamcoaching er kun relevant, hvis du har et problem. Vi klarer os godt – vi behøver ikke at blive coachet.

Megafedt, at I klarer det godt. Holder Liverpool op med at blive trænet og udvikle sig, blot fordi de er nået toppen og kåret som verdens bedste fodboldhold? Nej vel?

Hvad skal der til for at nå det næste niveau? Hvilke forhindringer kan der være på vejen mod jeres mål? Hvordan styrker I jeres team ved hjælp af feedback. Hvordan kan jeres team bidrage til andres (virksomhedens/organisationens) succes?

5: Tager det ikke lang tid? (Vi har ikke tid).

Definér ’lang’.
Indrømmet, teamcoaching er ikke et quick fix. Men de fleste teams kommer langt på 3 sessioner af 3 timer – i alt 9 timer. Ni timer – det er ikke særlig meget vel? For hvad svarer 9 timer egentlig til? Her er nogle bud:

  • Det svarer til en togtur fra København til Aalborg og tilbage igen.
  • Det svarer til 8 afsnit af Game of Thrones. (Puha – jeg tænker stadig på dét afsnit med Oberyn Martells øjne)
  • Det svarer til en go’ nattesøvn.

Du kan se et eksempel på, hvordan jeg sammensætter et teamcoachingforløb på ni timer her.

Med dette indlæg var det intentionen at undersøge et par af de hyppigste fordomme om teamcoaching, jeg støder på i mit arbejde som teamcoach. Måske har jeg bidraget til at ændre dit syn på fænomenet.
Uanset, så kunne jeg godt tænke mig at høre fra dig:  hvilke billeder får du på nethinden, når jeg siger teamcoaching? Har du et par fordomme, vi skal have undersøgt, så du kan komme i gang med et endnu bedre samarbejde i dit team?

Hvad teamcoaching egentlig?

  • En af de hyppigt citerede personer inden for coaching, Professor David Clutterbuck (2009) definerer teamcoaching således:
    ‘Helping the team improve performance and the processes by which performance isachieved, through reflection and dialogue.’
  • Med fine, danske ord handler teamcoaching altså om at:
    ‘Hjælpe teamet med at forbedre ydeevnen, og de processer hvorved ydeevne er opnået, gennem refleksion og dialog’.  (Hmm, blev du klogere?)

Så måske er begrebet ’teamcoaching’ i sig selv lidt besværligt at forstå? Flere af mine konkollegaer ændrer da også ofte ordet ’teamcoaching’ til ’teamudvikling’ for at det er mere spiseligt (læs, salgbart). Det må de selv om. Men jeg har det sådan her: Hvis jeg skal spise en myre, så vil jeg gerne vide, at det er en myre. Ingen grund til kamuflere det i haute cuisine:

Dét, som jeg beskæftiger mig med, er teamcoaching, som med mine egne, helt almindelige hverdagsord handler om at forbedre teamsamarbejdet gennem øget selvindsigt og styrket kommunikation.

Hvordan gør jeg det? Jeg er ikke ekspert på teamets forretningsområde, men stiller spørgsmål der bl.a. hjælper teamet med at definere sig selv som en samlet enhed ved at identificere deres fælles værdier, fælles formål og fælles mål.

Når de rette vilkår for teamcoachingen finder sted, performer teamet  bedre (Aldrin, Neil & Utama, Andyan, 2019 samt Hackman, J. & Wageman, R. 2005). Derudover er arbejdsglæde, fællesskabsfølelse og øget motivation også en afledt effekt.

Er det noget for dig? Du kan se her hvad nogle teams selv siger om deres erfaring med teamcoaching.