Hvis du siger vision en gang til, så kaster jeg op. Seriøst. Fluffy as hell. Kan det overhovedet lade sig gøre at finde frem til sin egen personlige vision? I det meste af mit liv har jeg sagt og troet på, at det ikke var noget for mig.

Forstå mig ret: jeg synes ikke, at det er mærkeligt at virksomheder udarbejder en vision. Jeg har egentlig også altid været en lille smule misundelig på de personer, som bare ved, hvad de brænder for her i livet – og alle steder kan man læse, at iværksætter og ildsjæle som lykkedes i livet, har en vision, som de står op for  om morgenen. Men for mit eget vedkommende har jeg ikke haft et svar.

Jo, jeg bliver ‘megabegejstret’ og ‘superengageret’ i virkelig mange ting, jeg sætter mig for. Jeg tror egentlig også, at mange omkring mig ser mig som en rimelig ‘geshäftig’ type, der får noget fra hånden. Jeg går stålsat efter de ting,  jeg sætter mig for, og kommer som regel fint i mål. Men brænde for noget? Hmm, not really.

Derfor har jeg ikke selv haft en vision, men bare tænkt, at det må være noget de andre har, og jeg er åbenbart sådan en type, som ikke har en personlig vision.  Alligevel må jeg også indrømme, at jeg i en masse år, haft en konstant søgen efter ‘svar’ ude i mine omgivelser, efter det der måske kunne være mit formål, mit why, mit meaning of life. Det har givet mig en masse oplevelser, læring og udvikling. Ikke en vision.

Så det var først, da jeg i forbindelse med min Masteruddannelse fik til opgave at skulle arbejde med min vision (finde frem til den), at det kom til mig. Og det skete, fordi jeg har sat mig for at give den fuld skrue på uddannelsen og få maksimalt ud af den. Det betyder bl.a. at have tiltro til at underviserne ved, hvad de gør, og stole på deres erfaringer og på processen.

Så med de ord i mente, så tænkte jeg OK, jeg kaster mig ud i det, og gav slip på lidt af min indre modstand mod ordet ‘vision’ og den ‘fluffyness’, som ordet med årene er kommet til at repræsentere for mig.

Dybt nede kunne jeg godt mærke at misundelsen over at andre ved, hvad de brænder for, egentlig var et udtryk for en længsel for også at finde et svar i mit indre. Med facilitering, coaching og undervisning kom jeg endelig frem til min vision. Som 44-årig. Helt ærligt?! Det er jo næsten klichéagtigt.

Men den var god nok. Først var visionen flere lange sætninger, som så blev skåret lidt til. Derefter blev den endnu skarpere og næsten en one-liner. Nu er det sætning der rører mig, når jeg siger den højt:  Min vision er en verden, hvor alle har frihed til at leve livet på den måde, der giver dem mest glæde.  

Og det mest mærkværdige er, at når vi på Masteruddannelsen øver præsentationsteknik, så har feedbacken til mig uværgeligt været, at når jeg begynder at fortælle om min vision og hvad der betyder noget for mig, så brænder jeg mere igennem. Og når jeg står og skal begynde at forklare en masse imponerende (!) facts ‘om mig selv’, så kan dem der lytter til mig, ikke ‘mærke’ mig helt så meget.

Så helt konkret har visionsarbejdet betydet, at jeg bliver mere tydlig, at jeg får en større indre ro, som skinner igennem i mit personlige udtryk … ikke helt så fluffy alligevel… 🙂

Visionen er for mig ikke en frelst, statisk størrelse, men nærmere et dynamisk værktøj – noget jeg kontinuerligt kan vende tilbage til for at se, om jeg stadig lever livet på den måde, der giver mig mest glæde.

Naturligvis kan visionen ikke stå alene – den er bakket op af mine værdier (en mission), som gør at jeg kommer i handling.

Hvad med dig? Lever du dit liv på den måde, der giver dig mest glæde?

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.