Hvad skal du vide?

Når folk kontakter mig for et potentielt samarbejde, blir jeg ofte spurgt:

“Christina, kan du ikke lige sende mig to linjer om dig og din virksomhed?”

Så her på siden finder du netop den information til dig  –  eller til din chef.  

Christina

Jeg er ejer og teamcoach i min virksomhed Dit lederskab ApS. Jeg hjælper teams til hurtigt og effektivt til at arbejde sammen på tværs af generationer, baggrund og kultur, så de opnår resultater og har et godt samarbejde.

Min baggrund

Jeg har en bachelor fra University of Kent, Canterbury og en kandidatgrad fra CBS i International Business Communication med en specialisering i innovation og procesledelse. De seneste år har jeg arbejdet som specialkonsulent på CBS.  Før det arbejdede jeg i mange år i det private erhvervsliv, hvor teamsamarbejde og projekter har været den røde tråd i mit arbejde.  Jeg har taget en lang række efteruddannelser inden for teamcoaching, ledercoaching og facilitering. Og er certificeret i disse.
Se mit coaching-cv her.

Jeg har boet en årrække i udlandet, og min internationale opvækst og erhvervserfaring har givet mig en god forståelse og forankring i interkulturelle forretningsforhold samt gode sprogfærdigheder.

 

 

 

Mit arbejde

Teamsamarbejde har været den røde tråd i mit arbejdsliv.

Jeg sætter en ære i at hjælpe andre med at få deres teams til at arbejde sammen, så de hurtigt og effektivt både opnår resultater i fællesskab.

Jeg er udstyret med et stort drive, generelt godt humør, kæmpe nysgerrighed, idérigdom og appetit på livet.

Når jeg lykkes i teamsammenhæng, er det som regel fordi mit menneskesyn og min indstilling til andre mennesker gør det muligt. Uanset alder, baggrund mv. Jeg får ofte at vide, at jeg læser rummet godt. Men i virkeligheden handler det om, at jeg tror på, at det er vigtigt at du kan være som du er  –  sammen med andre.

Jeg kommer ikke og ’fikser’ teamet. Der er ikke noget ’galt’. Det er ret normalt i teamsamarbejdet, at man på forskellige tidspunkter skal genbesøge fundamentet, som teamet er bygget på.

Jeg skaber et fortroligt og udømmende rum, og tilbyder en struktureret proces, så teamet selv finder ind til, hvordan de vil være over for hinanden og laver fælles aftaler som sikrer både commitment og målindfrielse.