Hvordan får I en god feedback kultur i teamet?
Jeg sad lige og læste Edgar Scheins bog om organisationskultur og lederskab, og faldt over et fedt citat, der beskriver hvordan nøglen til læring er igennem feedback.
“The key to learning is to get feedback and to take the time to reflect, analyze and assimilate the implications of what the feedback has communicated. A further key to learning is the ability to generate new responses; to try new ways of doing things and to obtain feedback on the results of new behaviour”. (Schein, 2004: 96-397).
Feedback som en del af jeres arbejde med Psykologisk Tryghed
Når jeg laver team workshops, der handler om psykologisk tryghed, starter vi typisk med at undersøge niveauet af den psykologiske tryghed hos teamet. Dernæst skal teamet selv definere, hvordan de kan højne niveauet. Ved at tage små eller store skridt i den rigtige retning. Her ser jeg at flere og flere teams vælger at fokusere på at opbygge en feedback kultur, hvilket giver rigtig god mening: Ønsker teamet at udvikle sig ved at lære om og af hinanden, tale om fejl og finde ind til, hvad er psykologisk tryg adfærd og hvad er ikke, kræver det en god feedback kultur i min optik.
Der findes dog mange forskellige modeller, når det kommer til feedback. En hurtig søgning på Google giver mindst 10 modeller, der kan bruges til at forbedre feedbacken i teamet. https://blog.saberr.com/how-to-give-good-feedback
Det er ikke så afgørende i første omgang, hvilken model I vælger. Det vigtigste er, at I alle benytter den samme model, så I undgår misforståelser i teamet.
Så brug gerne lidt krudt på sammen i teamet til at finde frem til hvilken model der er den bedste for lige netop jer. Sæt jer en ramme for hvor lang tid, I vil teste modellen af. Eksperimenter og evaluér derefter.
Hvilken feedbackmodel bruger I på dit arbejde eller i dit team? Hvis ikke I allerede bruger feedback, så hjælper jeg jer gerne i gang. Ellers læs mere her, om hvordan jeg kan hjælpe dit team.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!