Hvordan får I en god feedback kultur i teamet?

3️⃣ Billede: Smilende team, der taler åbent ved bord. Alt‑tekst: "Psykologisk tryghed og feedbackkultur som del af teamsamarbejde."

Hvordan får I en god feedbackkultur i teamet?
Jeg hjælper teams med at styrke samarbejde, læring og psykologisk tryghed gennem faciliterede teamudviklingsforløb, hvor feedback bliver en naturlig del af dagligdagen. For nylig genlæste jeg Edgar Scheins klassiker Organisationskultur og Lederskab – og faldt over et citat, der rammer essensen af læring:

“The key to learning is to get feedback and to take the time to reflect, analyze and assimilate the implications of what the feedback has communicated. A further key to learning is the ability to generate new responses; to try new ways of doing things and to obtain feedback on the results of new behaviour.”
(Schein, 2004)

Citatet indfanger, hvorfor feedbackkultur i teams er så afgørende. Uden feedback bliver læring tilfældig – med feedback skaber I udvikling, relationer og retning.

Feedback som grundlag for psykologisk tryghed

Når jeg afholder teamforløb med fokus på psykologisk tryghed, starter vi ofte med at undersøge, hvordan det står til med tillid og åbenhed i teamet. Først herefter definerer teamet selv, hvordan niveauet kan løftes gennem handlinger i hverdagen. Flere teams vælger at fokusere på at opbygge netop en feedbackkultur – hvilket giver rigtig god mening.

For at et team kan lære af hinanden, tale åbent om fejl og dele succeser, kræver det et miljø, hvor feedback er naturlig og tryg. Det handler om at kunne spørge: “Hvordan oplevede du min måde at gøre X på?”  – og så turde svare ærligt, uden frygt for at miste hverken ansigt eller relationen. Det er her, psykologisk tryghed og feedback går hånd i hånd.

Sådan opbygger I en stærk feedbackkultur i teams

Feedbackkultur i teams styrker læring, samarbejde og psykologisk tryghed. Få praktiske råd og inspiration til jeres næste teamudviklingsforløb.

Der findes mange måder at give feedback på. En hurtig søgning på Google viser, at der er over 10 forskellige feedbackmodeller, som kan bruges i teamsamarbejde (fx se her). I min optik er en af grundene til at feedback ikke altid lykkes, er netop fordi man hver især bruger forskellige modeller, og altså fordi man ikke har 1) aftalt en model 2) aftalt sproget vi træner.  Så min klare anbefaling er at  I vælger én model,  træner den, og bruger den konsekvent.

  • Vælg én feedbackmodel, som føles naturlig for jer.
  • Lav aftaler i teamet om, hvordan og hvornår feedback gives.
  • Sæt en testperiode – fx 4-6 uger – hvor I eksperimenterer og evaluerer processen.
  • Tænk læring frem for bedømmelse. Feedback skal udvikle, ikke vurdere.

Det vigtigste er, at I alle bruger samme sprog. En fælles tilgang forebygger misforståelser og opbygger tillid. Over tid bliver feedbackkultur en naturlig del af jeres teamsamarbejde, og en måde, I arbejder hurtigere og bedre sammen på.

Sådan kan jeg hjælpe jer i gang

Som teamcoach og teamfacilitator hjælper jeg teams med at styrke psykologisk tryghed og feedbackvaner gennem faciliterede teamcoachingforløb. Vi kobler feedbackkultur med jeres strategiske mål og bruger feedback aktivt som læringsredskab. Forløbet kan fx indeholde:

  • Kortlægning af teamets aktuelle kultur og kommunikation, når det kommer til feedback
  • Fælles sprog og forståelse for forskellen på ros og konstruktiv feedback
  • Træning i strukturerede feedbackdialoger i trygge rammer.
  • Udvikling af handlingsplaner, som fastholder læringen over tid.

Eksperimentér, lær og justér

Feedbackkultur kræver tid og mod. Teamet udvikler sig, når I tør tale om det, der ikke fungerer, og lærer af hinanden.

Så spørg jer selv: Hvilken feedbackmodel bruger I på jeres arbejdsplads? Og hvad ville der ske, hvis I gjorde feedback til en integreret del af jeres arbejde?

Hvis I endnu ikke er gået i gang – eller har prøvet og er gået i stå igen – hjælper jeg jer gerne.
👉 Kontakt mig for et skræddersyet teamudviklingsforløb om feedbackkultur i teams.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.